[ KappAbel-logo ]

Konkurrenceregler 2005/06

Ændringer i forhold til reglerne 2004/05 er skrevet med rød kursiv skrift.


OBS!!! Ændringer i fristen for start af tilmeldingen

Skulle det opstå behov for ændringer (udsættelser) i andre tidsfrister, til forhold til dem der er oplyst herunder, vil ændringerne blive offentliggjort her.


 Hvem kan deltage? | Tilmelding | Kvalificering
Organisering af konkurrencen i klassen | Semifinale | Finale
Præmiering | Nordisk finale | Praktiske detaljer | Tidsplan


Hvem kan deltage? [ Til toppen ]

Konkurrencen er i Danmark åben for ”basisgrupper” på 8. klassetrin. Hvis antallet af elever i 2 basisgrupper ikke overstiger 30, kan de to grupper melde sig på som en ”klasse”. Det forudsættes at en sammensat ”klasse” udgøres af de samme elever (basisgruppen) gennem hele konkurrencen.

Konkurrencen er også åben for alle 9. klasser i Island, og for alle 8. klasser i Danmark, Finland, Færøerne og Sverige. Grønland og Færøerne deltager i den danske konkurrence og Ålandsøerne deltager i den finske konkurrence. Når en klasse er tilmeldt, registreres klassen som deltager.

Hvis en skole har 6 elever eller færre på det aktuelle klassetrinnet, kan yngre elever tillades at deltage.

Tilmelding [ Til toppen ]

Tilmelding sker via siden for registrering (http://www.kappabel.com) inden den 25. november 2005 for alle basisgrupper/klasser. I Norge er den enkelte basisgruppens/klasses brugernavn og password sendt til skolen. Evt. udeblivelse af med brugernavn og password kane efterlyses pr. mail hos roald.buvig@kappabel.com.

Når en klasse fra nordiske land udenfor Norge vil tilmelde sig, skal de registreres på skema med skolens navn, lærerens navn, klassens navn, e-mailadresse til lærer/inspektør/skole. Skolen vil derefter få tilsendt brugernavn og password med e-mail.

Registreringssiden operativ fra 24.10. 05.

Kvalificering [ Til toppen ]

Konkurrencen består af to web-baserede kvalificeringsrunder i november 2005 (uge 45, 46 og 47) og januar 2006 (uge 3 og 4). Opgaverne skal løses i løbet af 80 minutter en gang i løbet af de tre (to) uger opgavesættet ligger til udskrivning i hver runde.

Tilmeldingen gælder begge kvalifikationsrunder, men der skal leveres svar i 1. runde for at kunne deltage i 2. runde.

Opgaverne til de to kvalificeringsrunder hentes fra nettet af klassens matematiklærer. (Elever må ikke få udleveret brugernavn/password eller tillades at hente opgaverne eller indsende svar på vegne af klassen.) Da opgave filene vil indeholde en del grafik, bør faglærer beregne god tid til at hente, udskrive og kopiere opgaverne.

Opgavesættet kopieres i det antal læreren finder hensigtsmæssig.

NB! Arbejdet med besvarelsen må maksimalt vare 80 minutter. Tiden begynder så snart opgaverne er uddelt til eleverne.

Hvis flere klasser på samme skole deltager i KappAbel, skal alle deltagende klasser besvare opgaverne samtidig.

Svarene sendes via internettet umiddelbart etter at klassen har afsluttet arbejdet. Hver klasse indsender en fælles besvarelse. Klassens matematiklærer noterer svarene og indsender dem in via internettet.

Bemærk: I kvalificeringsrunderne gives rigtig svar 5 point, forkert svar giver 0 point, mens ubesvaret spørgsmål giver 1 point. På nogle opgaver kan det gives mellem 0 og 5 point for delvis rigtig svar.

I hvert land laves et system for at sikre spredning af de klasser som går videre til semifinalerne. I Norge er det den klasse i hvert fylke med højeste sammenlagt pointsum i de to indledende runder som går videre til semifinale. Udvælgelsen i de andre lande afgøres i hvert enkelt land.

Dersom det er pointlighed mellem to eller flere klasser i samme område efter de to kvalificeringsrunder, bliver der foretaget lodtrækning for at kåre en fylkesvinder. I Norge foretages en eventuel lodtrækning af rådmanden i Froland.

For at gardere sig mod fejl i den elektroniske overførelse af klassernes besvarelse, er det vigtig at læreren tager en udskrift av klassens svar og sender den med almindelig post til KappAbel, 4827 FROLANDS VERK. (NB: gælder alle deltagere, uanset land) Se for øvrig senere afsnittet om "Præmiering".

Tidspunkt og frister for tilmelding og indsendelse af besvarelser finder du på siden for Tilmelding til årets konkurrence m/tidsfrister indenfor hvert enkelt land.

Svarene skal registreres senest mandag 28. 11. 05 (08:00 lokal tid GMT+1) for første runde (kvitteringer Skal være poststemplet SENEST mandag 05.12.05), og mandag 30.01.06 for andre runde (kvitteringer mandag 06.02.06).

Organisering af konkurrencen i klassen [ Til toppen ]

For at opnå størst mulig deltagelse og engement i klassen, foreslår vi at klassen organiseres i grupper på fire mens de løser opgaverne. Hver gruppe prøver at løse alle opgaverne, men de forskellige grupper kan begynde på forskellige steder i opgavesættet, så at klassen kan nå at arbejde med alle opgaverne. På den måde vil også læreren have mulighed for at differenscirere i forhold til opgavernes sværhedsgrad. Læreren kan eventuelt lave et skema på tavlen eller på en overhead med alle opgaverne og de forskellige grupper. Grupperne skriver så deres var ind efterhånden som de løser opgaverne. På den måde ses det nemt hvor der er uenighed om svaret på en opgave. Her skal eleverne så bruge tid på at diskutere sig frem til et fælles svar indenfor den fastsatte rammen på 80 minutter.

Hjælpemidler: Alle hjælpemidler med et par undtagelser er tilladt: Kommunikation ud af klasseværelset (internet, mobiltelefon) er IKKE tilladt. Opgaverne skal løses af klassens elever, og alt arbejdet skal være gjort i løbet af de 80 minutter.

Semifinale [ Til toppen ]

Alle nordiske land arrangerer nationale semifinaler og finaler på samme dage, med samme opgaver (se tidsplanen).

Når en klasse får at vide at de er gået videre til semifinalen, vælger de 4 elever, 2 piger og 2 drenge, til at repræsentere klassen under projektpræsentationen og opgavedelen af semifinalen. De 3 bedste hold i semifinalen går videre til finalen. Semifinaledeltagerne får gratis rejse og ophold til de nationale finaler den 27.-28. april 2006.

NB: I semifinalen starter alle hold på 0 point, uafhængig af opnået pointsum i kvalificeringen.

For at kunne deltage i semifinalen, skal klasserne lave en projektopgave i matematik. Krav og regler for bedømmelse af projekterne er findes på KappAbels hjemmeside under ”Årets konkurrence på KappAbels.

Tema for projektopgaverne har hidtil været

  • "Matematik i lokale kunst-, og kultur- eller håndværktraditioner",

  • "Matematik i naturen", 

  • "Matematik i spil og leg", 

  • "Matematik og sport", 

  • "Matematik og teknologi" 

  • "Matematik og musik",

  • ”Matematik og kroppen”

Temaet skoleåret 2005/06 er "Matematik og kommunikation”.

Projektopgaven, som bedømmes af en egen jury, tælle 50 % i semifinalen. Kreativitet, originalitet, tværfaglige løsninger og matematisk indhold vil bliver præmieret.

Den anden halvdel af semifinalen består af et opgavesæt på 6 til 8 opgaver som skal løses på 90 minutter. I opgavedelen af semifinalen har holdene ikke tilgang på hjælpemidler udover dem de får uddelt under semifinalen. 

Ved pointlighed efter opsummering af point for opgaveløsning og projektarbejde, går det hold som har opnået flest point i opgaveløsningen. Ved fortsat pointlighed afvikles ekstraomgang(er) for at kåre de tre finalehold. 

I Danmark arrangeres semifinale og finale i Virumhallen.

Stafetten: I den store hallen er det et bord til hvert hold. Bordene er placeret i to rækker, og en række med opgaveborde imellem. På hvert opgavebord er det kuverter med opgaver og udstyr til to hold. En person sidder ved hver opgavebord og sørger for at holdene får uddelt og leverer opgaverne i rigtig rækkefølge. En fra hvert hold kommer frem til bordet og henter første opgave, tager den med til sit hold, der løser opgaven.

Svaret på opgave 1 lægges i kuvert, klistres til og leveres til opgavebordet før opgave 2 kan hentes. Holdene bestemmer selv hvor lang tid de vil bruge på hver opgave. De har 90 minutter til rådighed til alle opgaverne til sammen.

Den som har ansvaret for opgaverne i hvert land, skal være til stede, forklare reglerne for deltagerne, og svare på spørgsmål undervejs. Det er vigtigt at den opgaveansvarlig er opmærksom på eventuelle misforståelser som kan opstå undervejs. Hun/han bør gå rundt mellem holdene og se at alt er rigtig forstået.

Når de 90 minutter har gået, leveres opgaverne til opgavejuryen, som vurderer dem før projektpræsentationerne. Holdene får ikke placeringen at vide før lige før finalen.

Finale [ Til toppen ]

I finalen stiller hvert av de tre holdene med fire elever, det samme holdet som til semifinalen. Opgaverne i finalen er mere visuelle/praktiske end i de indledende runder for at publikum i salen lettere skal kunne følge med. Ved pointlighed i finalen stilles ekstra spørgsmål indtil rækkefølgen mellem de tre holdene er afgjort.

I finalen starter alle hold på 0 point, uafhængig af opnåede pointsummer tidligere i konkurrencen.

Præmiering [ Til toppen ]

Alle klasser som deltager i KappAbel, får et diplom. Diplomerne distribueres af den norske projektledelse i Froland.

De klasser fra hele Norden der indsender en kopi af svarkvitteringen inden den opgivne frist til

KappAbel, NO-4827 FROLANDS VERK

er med i lodtrækningen om fem præmier på 2.000,00 NOK. Det udtrækkes fem klasser i hver af de to kvalificeringsrunder.

De tre hold, der kvalificere sig til finalen, bliver præmieret. Præmierne som holdene vinder, er til hele klassen.

Nordisk finale [ Til toppen ]

Vinderholdet i finalen går videre til Nordisk finale som finder sted uge 26/2006 i Trondheim. Her mødes et hold fra hvert af de nordiske lande. Holdene skal præsentere klassens projekt fra semifinalen og deltage i en opgavekonkurrence af samme type som i de nationale finaler.

Under nordisk finale skal projektpræsentationerne foregå på engelsk. Hvis holdet fra Finlands er fra den finsktalende del af Finland, må de præsentere deres projekt på finsk. Denne del af den nordiske finale finder sted dagen før selve finalen (opgavedelen). Hvert hold får op til 20 minutter til at præsentere deres projekt. Efter at alle hold har præsenteret deres projekt, vil publikum have mulighed fro at stille spørgsmål til holdene og se udstillingen.

Under hele finalen vil projektudstillingen være tilgængelig for publikum.

Opgavedelen af den nordisk finale vil foregå på samme måde som de nationale finaler, men denne gang vil opgaverne blive præsenteret på engelsk. Holdene vil få opgaverne uddelt på sit eget sprog. Efter holdene har afleveret deres skriftlige svar til dommerne, skal de præsentere deres løsninger mundtligt på engelsk. Opgavedelen af nordisk finale vil foregå dagen etter projektpræsentationen. (Med forbehold om mindre justeringer.)

Praktiske detaljer [ Til toppen ]

Klassens matematiklærer er ansvarlig for følgende:

  • tilmelding af klassen inden tilmeldingsfristens udløb på KappAbels hjemmeside 

  • udskrivning af opgaverne i de to kvalificeringsrunder 

  • være ansvarlig for at opgaverne løses samme tidspunkt i alle deltagende klasser på skolen 

  • indsende klassens svar til KappAbel på siden for indsendelse af svar

  • tage en kopi af kvitteringen for indsendelsen af besvarelsen og sende den til med almindelig post til KappAbel, NO-4827 FROLANDS VERK inden fristens udløb

Kvitteringskopier fra flere klasser ved samme skole kan med fordel sendes i én kuvert.

Kuverten mærkes med navn på kommune.

  • at klassen får kendskab til den tilbagemelding som gives ved indsendelse af svar via KappAbels hjemmeside. 

NB: Denne umiddelbare tilbagemelding er uofficiel indtil det endelige resultatet bliver offentliggjort på http://www.kappabel.com/. Det sker desværre at der af og til kan opstå fejl ved elektronikken.

  • at klassen gøres bekendt med det endelige resultat når dette bliver offentliggjort på KappAbels side for resultater. 

  • at tjekke at den elektroniske bedømmelse af besvarelsen er korrekt, og i modsat fald oplyse herom til KappAbel, 4827 FROLANDS VERK (mail: roald.buvig@kappabel.com). 

  • at klassen, hvis den kvalificerer sig til semifinalen, får den nødvendige hjælp og opbakning i forbindelse med organiseringen af arbejdet med projektet. 

  • at KappAbel får bekræftelse eller afslag på deltagelse i semifinalen senest 5 dage efter offentliggørelse af vinderne.

NB: Projektet skal afspejle elevernes arbejde og ikke bære præg af at være "voksenstyret".

Eventuelle spørgsmål vedrørende opgaverne og bedømmelsen av svarene rettes til KappAbel, NO-4827 Frolands Verk (eller via mail til roald.buvig@kappabel.com).

Tidsplan [ Til toppen ]

  • Tilmelding: Fra 24. oktober til 25. november. 

  • Konkurrencens 1. indledende runde: 7. til 25. november (registrering af svar indtil mandag 28. november kl. 08:00 lokal tid GMT+1) 

  • Konkurrencens 2. indledende runde: 16. til 27. januar (registrering af svar indtil mandag 30. januar kl. 08:00 lokal tid GMT+1)

  • Projektrapporter med billeder af udstillingen sendes fra skolerne: 03.04.06 

  • Besked om fremsendelse af udstillingen meddelelse de vindende hold senere.

Nationale semifinaler og finaler: 27. og 28. april 2006.

Nordisk finale i Trondheim uge 26/2006.

  • Projektfremsendelse: xy.06.06 

  • Opgavefinale: xz.06.06. 

Sidst ændret: 28.10.05

 

[O] Hovedside [X] Om KappAbel [X] Konkurransen [O] Ukens Nøtt [O] Presseoppslag

KappAbel
NO-4827 Frolands Verk
Telefon: +47 - 37 03 73 14
Prosjektleder: Roald.Buvig@kappabel.com
Webansvarlig: Knut.H.Hassel.Nielsen@idi.ntnu.no