[ KappAbel-logo ]

REGLER FOR PROJEKTOPGAVEN

Tema 2004/05: "Matematik og kroppen"


Klasserne som deltager i semifinalen for KappAbel 2005, skal gennemføre en projektopgave i matematik. Hele klassen skal være med i arbejdet med projektet, som vil tælle 50 % i semifinalen.
Vi offentliggør temaet for projektopgaven allerede nu, så flest mulige klasser kan begynde at planlægge arbejdet.
Erfaringer fra tidligere år viser at de der arbejdede med projektet over en længere tidsperiode, opnåede bedre resultater end de som startede sent, selv om arbejdsmængden ikke var så forskellig.

Projektarbejdet vil blive bedømt af en jury sammensat af lærere og matematikere. Grundlaget for bedømmelsen er:

  1. Logbog for processen

  2. En faglig rapport

  3. En publikumsvenlig præsentation af projektet som omfatter både en udstilling og en mundtlig fremlæggelse.

Nedenfor vil vi præcisere hvilke retningslinjer I skal gå efter i forhold til logbogen for processen, den faglige rapport og præsentationen, og hvilke kriterier som vil blive brugt ved bedømmelsen.

Temaet for årets projektopgave er "Matematik og kroppen".  Alle skal vælge dette tema.

Et projekt bliver bedst hvis I tager udgangspunkt i noget I tænder på. Så er forskertrangen størst, og I kan få svar på spændende spørgsmål. Undervejs i arbejdet med at finde svar på jeres spørgsmål, dukker der helt sikkert uventede ting op, som gør at I må omformulere spørgsmålene eller stille nye spørgsmål. Dette vil vi gerne høre om i jeres logbog!

Med temaet "Matematik og kroppen" har I stor frihed. Kun fantasien sætter grænser. Men husk hele tiden på at matematikken skal være i fokus. Uanset hvad I vælger at undersøge, skal jeres arbejde ses med "matematiske briller"!

Det er vigtigt at matematikken bliver synliggjort gennem hele arbejdet med projektet.

 

1. Proces logbog

Der skal skrives logbog fra arbejdet med projektet.

Logbogen skal give svar på:

  • Hvordan klassen kom frem til den problemstilling de vil arbejde med

  • Hvad der er lavet i hver arbejdsperiode i projektperioden, hvilke faglige problemer er opstået, og hvad I har gjort for at løse dem.

  • Hvordan samarbejdet i gruppen/klassen har fungeret.

  • Hvordan I selv til slut vurderer det arbejde I  har lavet med projektet, ud fra de
       vurderingskriterier som er angivet herunder. 

Proces logbogen skal være på maksimum 3 maskinskrevne A4-sider.

2. Faglig rapport

Den faglige rapport skal indeholde

  1. Forside med oplysning om emne, klasse og dato for færdiggørelse.

  2. Forord hvor problemstilling beskrives og begrundes.

  3. Hoveddel som beskriver arbejdet med problemstillingen. Denne del skal vise hvilke spørgsmål der er arbejdet med, hvilke ræsonnementer og beregninger, der er udført og hvilke resultater disse fører til. Det opfattes som positivt hvis I kan beskrive, hvordan nye opdagelser og problemstillinger er dukket op undervejs i arbejdet.

  4. Konklusion: Kort opsummering med svar på de spørgsmål og problemstillinger som I havde som udgangspunkt for arbejdet

  5. Kilder: Titel og forfatter på alt materiale, der er anvendt under arbejdet med projektet: bøger, film, internetsider, brochure, interview osv. 

Den faglige rapport skal være på op til 6 maskinskrevne A4-sider ud over forside og kildehenvisningerne. 

 

3. Publikumsvenlig præsentation

a. Udstilling:

Det der skal udstilles, skal kunne være i en kasse, der ikke er større end 1/2 kubikmeter. Hvis det indeholder plakater, må der ikke være mere end to A1-plakater, og resten skal kunne være på et rektangulært bord som er 1 m langt og 50 cm bredt. Det er vigtigt at dette overholdes.
Projektopgaven skal udstilles i lokaliteterne i 3. runde i konkurrencen.


b. Fremlæggelse:

De fire eleverne som repræsenterer klassen i semifinalen, skal lave en mundtlig præsentation af projektet på 10 minutter. Fremlæggelsen skal foregå efter opgavedelen af 3. runde, med de øvrige KappAbel-deltagerne som tilhørere.

Deltagerne skal selv medtage det udstyr der skal bruges under fremlæggelsen. Teknisk udstyr som overhead m/lærred, cd-spiller, videokanon m.m. stilles til disposition af arrangørerne.

 

Vurdering:

Ved bedømmelse af proces logbogen og den faglige del bliver der lagt vægt på:

  • originalitet, kreativitet og faglig fordybelse
  • i hvilken grad eleverne har kommunikeret om udviklingen af arbejdet med projektet
  •  i hvilken grad det fremgår af de skriftlige produkter at eleverne har opdaget og forstået det matematiske indhold i temaet.

Ved bedømmelsen af udstillingen og fremlæggelsen bliver der lagt vægt på:

  • i hvilken grad matematikken bliver synliggjort gennem den publikumsvenlige præsentation
  • i hvilken grad den publikumsvenlige præsentation vil vække matematikinteresse hos andre børn og unge
  • den kunstneriske udformning af projektudstillingen.

 

Point til 3. runde:
Opgavedel op til 40 point
Proces logbog og faglig rapport op til 20 point 
Udstilling og fremlæggelse op til 20 point

 

Opgavedelen i 3. runde skal løses af de fire repræsentanter fra klassen. Der skal være to piger og to drenge på holdet. Eneste undtagelse der accepteres, er hvis der ikke findes to piger eller to drenge i klassen.

De tre bedste hold fra 3. runde går videre til finalen. Ved point lighed gives ekstraopgaver indtil de tre finalehold er fundet.

Vinderholdet fra landsfinalen går videre til den nordiske finale.

 

NB! Projektrapporterne skal sendes fra skolerne senest den 16. marts og meget gerne elektronisk til:

Lchris@inet.uni2.dk

 

Eller med post til:

Danmarks Matematiklærerforening
Ved Landsformand Lene Christensen
Ganløsevej 37

3720 Farum

Forsendelsen skal være poststemplet senest onsdag 16. marts 2005.

Portoudgifterne til fremsendelsen betales af den enkelte skole. Returfragten betales af KappAbel.

 

 

Opdateret: 11.11.04

[O] Hovedside [X] Om KappAbel [X] Konkurransen [O] Ukens Nøtt [O] Presseoppslag

KappAbel
NO-4827 Frolands Verk
Telefon: +47 - 37 03 73 14
Prosjektleder: Roald.Buvig@kappabel.com
Webansvarlig: Knut.H.Hassel.Nielsen@idi.ntnu.no